Dagli'Brugsen i Hvidbjerg lukker den 14. september, og de ansatte er nu blevet opsagt. Spar-købmand Michael Sørensen har købt ejendommen og overtager den 1. oktober. Michael Sørensen vil endnu ikke udtale sig om, hvad der skal ske med ejendommen, men han understreger, at han gerne ser bygningen blive udnyttet til gavn for byen.